Devon&Devon spejle er udviklet med fokus på proportioner, balance og materialer, inspireret af klassisk engelsk badeværelsesdesign. Mange af spejlene har et udpræget klassisk udtryk med rammer og detaljer, der refererer til historiske former, mens andre modeller er mere enkle og arkitektoniske.
Kollektionen omfatter vægmonterede spejle i forskellige formater, herunder spejle med rammer, dekorative profiler, modeller med integreret belysning og vippespejle, der kan vinkles efter den, der står foran dem. Udvalget gør det muligt at vælge et spejl, der understøtter både et traditionelt og et mere nutidigt badeværelse.
Metalrammer og beslag udføres i samme finishes som armaturer og lamper, så spejlet ikke står som et fremmedelement over håndvasken. Se mulighederne på siden om finishes.
Spejlene fremstilles i holdbare materialer med stor opmærksomhed på finish og detaljer, og flere modeller kan tilpasses i størrelse og udførelse.

