Klassisk badeværelsesdesign
Det engelske badeværelse
Det fritstående kar på fødder, det skakternede gulv, messingen der mørkner med årene — og hvad der skal til for at ramme stilen uden at ende med en kulisse.
Det engelske badeværelse er en af de få indretningsstile, der aldrig rigtig er gået af mode. Man kender det, når man ser det: det fritstående kar på fødder, det skakternede gulv, messingen der har fået lov at blive mørkere med årene. Men få kan sætte ord på, hvad der egentlig gør stilen til det, den er.
Her er, hvad den består af — og hvordan man rammer den uden at ende med en kulisse.
Baggrund
Hvor stilen kommer fra
Det engelske badeværelse blev til i slutningen af 1800-tallet. Før den tid var badeværelset ikke et rum, men et kar, der blev båret ind. Da vandet kom ind i husene, opstod der pludselig et rum, ingen havde tænkt over, hvordan skulle se ud.
Svaret blev at behandle det som ethvert andet rum i huset. Karret fik fødder, så det stod som et møbel. Håndvasken kom op på en konsol med synlige ben i stedet for at blive gemt i et skab. Rørene blev ikke skjult — de blev polerede. Det var praktisk, fordi alt skulle kunne komme til. Men det blev til en stil.
Samtidig åbnede badehotellerne. Store rum, høje lofter, hvide fliser, messing. Det er den stemning, folk stadig leder efter, når de siger »badehotel-stil«.
Sådan er stilen skruet sammen
De otte kendetegn
Karret står frit
Ikke bygget ind i en kasse, men fritstående på gulvet. Ofte med løvefødder eller en sokkel. Støbejern er det oprindelige materiale — tungt, holder på varmen, og emaljen kan holde i hundrede år.
Se badekarrene →
Håndvasken hviler på en konsol
Porcelænsvask på en konsol med synlige metalben, gerne med en glashylde og et håndklædebeslag imellem. Alternativt en piedestal. Det er det modsatte af et lukket vaskemøbel — rummet under vasken er en del af udtrykket.
Se håndvaske og konsoller →
To greb, ikke ét
Det klassiske engelske armatur har adskilte greb til varmt og koldt — krydsgreb eller porcelænsgreb med »hot« og »cold« skrevet på. Det er ikke nødvendigvis den mest praktiske løsning, og derfor findes de fleste serier også som étgrebsarmatur i samme formsprog.
Se armaturerne →
Gulvet har et mønster
Skakternet i sort og hvid, ottekanter med små kontrastbrikker imellem, eller en mosaik. Aldrig et stort, ensfarvet flisegulv. Mønstret er det, der får et lille badeværelse til at virke gennemtænkt frem for tilfældigt.
Se gulvfliserne →
Væggen er delt
Et panel i den nederste del af væggen — en boiserie eller et lambris — og noget andet ovenover: maling, tapet eller fliser. Delingen sidder typisk i brøsthøjde omkring 80–90 cm. Det er den enkelte detalje, der flytter mest, hvis et badeværelse virker fladt.
Se vægpaneler og vægfliser →
Alt metal er i samme tone
Armatur, bruser, håndklædeholder, spejlramme, væglampe, toiletrulleholder. Når de står i hver sin nuance af messing, kan man ikke pege på, hvad der er galt — men rummet falder fra hinanden. Det er her, de fleste badeværelser går galt.
Læs om de enkelte finishes →
Toilettet er en del af stilen
Gulvstående med tætkoblet cisterne, eller det højtsiddende med træksnor og synligt rør. Toiletsædet i massiv eg eller sort.
Se toiletterne →
Lyset kommer fra væggen
Væglamper ved siden af spejlet, ikke spots i loftet. Gerne med stofskærm eller opalglas. Det giver et lavere, varmere lys — og det er stort set hele forskellen mellem et badeværelse, der føles som et rum, og et, der føles som et omklædningsrum.
Se lamper → Se spejle →Det, der afgør resultatet
Tre ting, der afgør, om det lykkes
Vælg finishen først, ikke sidst
Den bestemmer alt det andet. Skal messingen være lakeret, så den bliver, som den er? Eller ulakeret, så den mørkner og bliver din? Det er et valg, man ikke laver om på bagefter.
Bland ikke for mange mønstre
Har gulvet et mønster, skal væggen typisk være rolig. Har væggen et tapet med motiv, skal gulvet være ensfarvet eller diskret. Ét sted, hvor øjet hviler.
Lad moderne teknik være moderne
Et klassisk badeværelse behøver ikke klassisk vvs. Termostatarmaturer, gulvvarme og indbygget cisterne findes i serier, hvor kun grebet er synligt. Stilen sidder i overfladen, ikke i rørene.
Klassisk, ikke gammeldags
Er det det samme som gammeldags?
Nej. Gammeldags er, når rummet ligner en rekonstruktion. Klassisk er, når proportionerne og materialerne er de rigtige, men rummet fungerer i dag.
Forskellen ligger som regel i de detaljer, man ikke tænker over: at karret har den rigtige højde til et voksent menneske, at bruseren har ordentligt tryk, at håndklædevarmeren er koblet på centralvarmen og faktisk varmer. Et godt klassisk badeværelse er ikke et museum.
Se det i virkeligheden
Marmor, messing og porcelæn skal opleves
Åretegningen i en marmorflise varierer fra plade til plade, og forskellen mellem poleret nikkel og krom er næsten ikke til at se på et foto — men tydelig, når man står med dem i hånden. I vores showroom i Vedbæk kan du se finishes side om side og holde dem op mod hinanden.
